Pølser med spaghettihår

Personer: 4

½ pakke røde hotdog pølser
½ pakke brune wienerpølser
½ pakke spaghetti
1 dl eddike
2 spsk. salt
2 l vand
2 spsk. olie til stegning

Tilbehør
1 bundt grønne asparges
1 bakke cherrytomater
1 bakke ærter
50 g smør
1 tsk. salt
½ tsk. peber

Redskaber
1 teske
1 spiseske
1 decilitermål
2 skærebræt
2 skærekniv
1 stor gryde (3 liter)
1 grydeske
1 stor skål
1 dørslag
1 minutur

Tilberedning

1. Skær bunden af de grønne asparges og skær dem i 2 cm tykke stykker.

2. Halvér cherrytomaterne.

3. Bælg alle ærterne.

4. Læg alle grøntsagerne op i en skål.

5. Hæld 2 liter vand i en stor gryde sammen med eddike, olie og salt. Bring vandet i kog ved høj varme.

6. Imens vandet bringes i kog, skæres pølserne ud i 4 cm lange stykker.

7. Stik de tørrede spaghetti gennem pølsestykkerne. Brug 7 spaghetti ad gangen. Det er bedst med 2-3 pølsestykker på hver.

8. Læg spaghettipølserne i det kogende vand og kog dem i 8 minutter. (Husk at sætte minuturet)

9. Efter 8 minutter hælder du vandet og spaghettipølserne op i et dørslag.

10. Hæld nu spaghettipølserne tilbage i gryden og læg smørret ned i gryden.

11. Læg grøntsagerne op i gryden til spaghettipølserne og vend dem i smørret, som nu er smeltet.

12. Serveres straks.