Porre/gulerodstærte med skinke og bønne/æblesalat

Personer: 4

Tærtedej
2.5 spsk. olie
1½ dl hvedemel
2 dl grahamsmel
¼ tsk. salt
1 stk. æg
5 spsk. vand
1 spsk. hvedemel

Tærtefyld
2 stk. porrer
4 stk. gulerødder
100 g røget skinke
3 stk. æg
1½ dl mælk
1 spsk. hvedemel
½ tsk. salt
Peber
50 g revet ost

Bønne-æblesalat
40 g mandler
150 g frosne grønne bønner
150 g æble
1 tsk. dijonsennep
2 spsk. æbleeddike
2 spsk. olie
1 tsk. honning
Salt og peber

Tilberedning

Tærtedej
Hæld olie, hvedemel, rugmel og salt i en skål. Tilsæt æg og vand og rør det hele sammen. Pensl tærteformen med lidt olie og tænd ovnen på 175 grader. Drys lidt mel på bordet. Tryk dejen lidt ud og udrul den med en kagerulle hvorefter den placeres i tærteformen. Bunden forbages på midterste ovnribbe i ca. 10 minutter i den forvarmede ovn.

Tærtefyld
Rens og skyl porrerne godt. Skær porrerne i tynde skiver. Kom porrerne i en gryde og kom vand i til de er dækket. Kog i 3-4 minutter og hæld derefter vandet fra.

Skræl gulerødderne og riv dem groft.

Skær skinken i tern.

Rør æg, mælk, hvedemel, salt, peber og revet ost sammen. Tilsæt skinke, porrer og gulerødder til æggemassen. Kom tærtefyldet over den forbagte tærtebund og bag tærten færdig i ca. 45 minutter til den er gennembagt og gylden.

Bønne-æblesalat
Rist mandlerne på en tør pande ved god varme i ca. 5 minutter.

Kom de frosne bønner i en gryde med letsaltet vand og kog i ca. 4-6 minutter. Afkøl dem med koldt vand i en si.

Skyl æblerne og skær dem i tynde både.

Bland sennep med eddike, olie, honning, salt og peber i en skål. Vend bønner og æbler i dressingen.
Drys mandlerne over salaten inden servering.