Stegt fisk med persillesquash, kartofler og yoghurtdressing

Personer: 4

Fisk
2 stk. squash
3 stk. gulerødder
½ bundt Persille
2 spsk. olie
1 tsk. peber
½ tsk. salt
500 g torskefileter

Kartofler
1½ kg kartofler
1 tsk. salt

Yoghurtdressing
½ bundt Persille
½ stk. økologisk citron
1 fed hvidløg
200 g græsk yoghurt naturel
Salt og peber

Tilberedning

Fisk
Skyl squash og skær dem i små tern. Skræl gulerødderne og skær dem i små tern.
Skyl og hak persillen.

Varm halvdelen af olien op på panden. Steg squash og gulerødder på panden ved god varme, til de er gyldne – ca. 4-5 minutter. Tilsæt persille samt salt og peber til squashstykkerne og tag det af panden.
Varm resten af olien op på panden. Steg fisken ca. 3 minutter på hver side.

Anret fisken i et ovnfast fad, hæld grøntsager over og servér med kartofler og yoghurtdressing.

Yoghurtdressing
Skyl og hak krydderurterne. Vask citronen og riv skallen, på den fine side af rivejernet. Pil og hak/pres hvidløget. Bland yoghurt med krydderurter, citronskal og hvidløg. Smag til med salt og peber.

Kartofler
Skrub kartoflerne rene eller skræl dem, hvis nødvendigt. Kog derefter kartoflerne.