Simremad med mos af rodfrugter

Personer: 4

500 g ungkvæg i tern
50 g pastinakker
1 stk. porre
250 g gulerødder
1 stk. løg
200 g knoldselleri
1 kvist timian
1 kvist rosmarin
2 stk. laurbærblade
2 fed hvidløg
1 spsk. rapsolie til stegning
2 dl rødvin
½ l grøntsagsbouillon
1 bundt persille
1½ tsk. groft salt
Peber

Mos
1.2 kg rodfrugter
1 stk. løg
2 dl minimælk
1 spsk. smør
1 kvist timian
1 kvist rosmarin
1½ tsk. groft salt
Peber

Tilberedning

Dup kødet tørt med køkkenrulle og skær synligt fedt fra.

Skyl og rens grøntsagerne og skær dem i tern, ca. 1x1 cm. Hak hvidløget fint. Varm 1 spsk. olie i en tykbundet gryde og brun kødet grundigt på alle sider. Tag kødet op af gryden. Steg grøntsagerne og hvidløg i ca. 5 minutter ved moderat varme.

Læg det brunede kød tilbage i gryden sammen med evt. kødsaft. Tilsæt rødvin, bouillon, timian- og rosmarinkviste samt laurbærblad og giv det nogle kværn sort peber.

Læg låg på og lad retten simre ved lav varme i 1 ½ time til kødet er mørt. Tag låget af den sidste halve time for at koge saucen ind, så den bliver tykkere.

Rens, skræl og skær rodfrugter og løg i passende stykker. Kom dem i en gryde med så meget vand, at det lige dækker. Kog rodfrugterne under låg i 20-25 min. til de er møre.

Lad dem dryppe af og gem lidt af kogevandet. Mos rodfrugter og løg groft med en gaffel. Pisk mosen igennem med mælk, smør, 1 tsk. salt, peber, timian og rosmarin. Tilsæt eventuelt lidt af grønsagsvandet til mosen får den ønskede konsistens.

Servér simremaden med mos og grofthakket persille.

Tips
I stedet for friske krydderurter kan der bruges en mindre mængde tørrede.