Pastaret med grønt og rejer

Personer: 4

3 stk. løg
1 fed hvidløg
2 spsk. rapsolie
500 g champignoner
3 stk. forårsløg
1 stk. rød peberfrugt
20 g tørristede mandler
100 g friskost max. 11% fedt
250 g fuldkornspasta
250 g spinatpasta
1 spsk. salt til kogning
200 g rejer
1 bundt dild
1 stk. rød chili
½ bundt persille
½ bundt frisk koriander
1 stk. økologisk citron
Peber

Tilberedning

Tø rejerne op i en sigte.

Skyl og rens grøntsagerne og skær dem i passende stykker. Svits løg og hvidløg i olie på en stor pande eller i en gryde. Tilsæt forårsløg og champignon og svits til al væsken fra champignonerne er væk, og de er letbrunede.

Skru lidt ned for varmen, tilsæt friskosten og lad den smelte.

Kog pastaen efter anvisningen på pakken i en stor gryde med vand tilsat 1 spsk. groft salt. Hæld den til afdrypning i en sigte og herefter i gryden med grøntsagerne. Gem lidt af kogevandet til evt. at ’fortynde’ sovsen med.

Rens og skyl chili og krydderurter og hak det fint. Skyl citronen og riv skallen. Kom dette og de optøede rejer i gryden og smag til med peber.