Ovnstegt kylling med honning, citron, bagte rodfrugter og agurkerelish

Personer: 4

750 g kartofler
500 g pastinakker
250 g gulerødder
250 g rødbeder
1 fed hvidløg
frisk timian
1 tsk. groft salt

Kylling
1300 g hele kyllinger
30 g honning
½ spsk. olivenolie
1 stk. økologisk citron
1½ tsk. groft salt
paprika
Peber

Agurkerelish
1 dl hvidvinseddike
1 spsk. sukker
½ tsk. groft salt
Peber
3 stk. forårsløg
1 stk. rød chili
½ bundt frisk koriander
1 stk. økologisk citron
2 stk. agurk
1 tsk. groft salt

Tilberedning

Rens og skræl kartofler, pastinakker, gulerødder og rødbeder. Skær kartoflerne i halve og grønsagerne i 1-2 cm tykke skiver og hvidløg i små tern. Læg rodfrugterne i en bradepande og krydr med 1 tsk. groft salt, peber, frisk timian og rosmarin.

Læg kyllingen i midten af bradepanden, smør honning og olivenolie henover og krydr med 1½ tsk. groft salt, peber og paprika. Skær citronen i tynde skiver og læg dem over kyllingen. Hæld 1 dl vand i bunden af bradepanden og stil den nederst i en 200 grader varm ovn i ca. 1 time.

Bring hvidvinseddike, sukker, ½ tsk. groft salt og peber i kog i en gryde og koges i ca. 2 min. Skyl og rens forårsløg, chili og citron. Finhak forårsløg og chili og riv citronskalen. Kom det i gryden sammen med korianderblade og stil blanding tildækket på køl i ca. ½ time.

Skyl agurkerne, flæk dem og fjern kernerne. Skær dem i små tern og drys med 1 tsk. groft salt. Skyl dem efter 5-10 min i koldt vand og pres dem fri for væde. Vand agurker i den afkølede lage og smag til med peber.

Den færdige kylling skæres i 8 stykker og lægges tilbage over rodfrugterne. Serveres sammen med agurkerelish.

Tips
De friske krydderurter kan erstattes med en mindre mængde tørrede.

I stedet for agurkerelish kan der bruges færdigkøbt agurkesalat.