Rugbrødsmadder med lidt af hvert

Personer: 4

400 g fuldkornsrugbrød
8 stk. marinerede kryddersild
½ stk. rødløg
80 g leverpostej max 19 % fedt
8 skiver syltede rødbeder
4 stk. kogte kartofler
4 tsk. mayonnaise
4 spsk. purløg
Friskkværnet peber
2 skiver ost 30+/17% fedt
12 skiver rød peberfrugt

Tilbehør
40 stk. vindruer

Tilberedning

Skær rugbrødsskiverne i 16 stykker.

Skræl rødløget og skær det i tynde ringe.

Fordel kryddersild og rødløg på et halvt stykke brød.

Smør et halvt stykke brød med leverpostej og top med syltede rødbeder.

Kog kartoflen i usaltet vand og afkøl den.
Skær den kogte kartoffel i skiver og fordel på et halvt stykke brød.
Pynt med mayonnaise, friskhakket purløg og lidt friskkværnet peber.

Læg en skive ost på det sidste halve stykke brød og top med peberfrugt i ringe.

Server med vindruer.