Pasta med spinat

Personer: 4

400 g fuldkornspasta
1 tsk. fint salt
500 g helbladet spinat fra frost
1 spsk. olie
250 g rød peberfrugt
100 g løg
½ tsk. fint salt
1½ dl fløde 9%
Muskatnød
50 g parmesan

Tilberedning

Kog pastaen som angivet på pakken i vand tilsat 1 tsk. fint salt (4 pers.) - ½ tsk. til (2 pers.)

Rens løget og skær det i tern. Varm olien i en gryde (stor nok til også at rumme den kogte pasta) og svits løget et par minutter. Tilsæt spinat og lad blandingen simre til spinaten er optøet. Hæld evt. overskydende væde fra.

Skyl og rens peberfrugterne, skær dem i små tern og kom dem i gryden sammen med fløde, ½ tsk. fint salt (4 pers.) - 1/4 tsk. til (2 pers.) og lidt revet muskatnød.

Lad sovsen koge lidt ind. Tilsæt den afdryppende pasta.

Server straks med et drys reven parmesan over.

Tips
I stedet for frossen spinat kan retten også laves med frisk spinat, der kun skal simre kort, til den er faldet sammen.