Julens bedste pandekager

Personer: 4

300 g hvedemel
4 stk. æg
1 tsk. salt
1½ tsk. sukker
1 stk. vaniljestang
½ tsk. kanel
1 stk. appelsin
4 dl sødmælk
100 g smør
smør til stegning

Tilbehør
banan
brændte mandler
chokolade
appelsin

Tilberedning

Smelt smørret, brug skal og saft fra appelsin. Alle ingredienser røres sammen undtagen smeltet smør. Når du har rørt dejen godt sammen, tilsættes det lunkne smeltede smør. Rør det hele sammen og stil dejen køligt i en time. Pandekagerne steges på teflonpande (eller pandekagepande) sammen med lidt smør. Læg de færdige pandekager på en tallerken og hold dem lune i ovnen ved 50-75 grader. Når alle pandekager er færdige, anrettes pandekagerne med smeltet chokolade, bananstykker, appelsinskiver og drysses med hakkede brændte mandler. Serveres straks.

Tips
Denne ret er egnet som dessert, til brunchbordet og som en hyggeret til børnene. Kan naturligvis serveres med is til.