Desserten der bringer glæde

Personer: 4

1 dåse fersken fra dåse
1 stk. vaniljestang
3 stk. æble
3 stk. pærer
½ stk. ananas
100 g smør
50 g mandler
50 g hasselnødder
1 tsk. salt
1 spsk. dansk honning
2 stk. appelsiner
1 spsk. kanel
1 dl cognac
4 spsk. mørk chokolade
1 bundt mynte

Marengs
3 stk. pasteuriserede æggehvider
1 stk. citron
4 spsk. flormelis
10 stk. æggehvider

Tilberedning

Tag fersknerne og hæld dem op i en blender sammen med halvdelen af væden fra dåsen. Det hele blendes nu godt igennem i en blender. Smelt smørret på en pande sammen med 1 flækket vanillestang. Når smørret er bruset op, tilsættes skrællede og udkernede æbler og pærer i både samt ananas skrællet i grove stykker på panden. Tilsæt mandler og hasselnødder og rør jævnligt rundt ved svag varme. Drys med salt. Lad retten simre lidt videre og tilsæt så honningen og lad den smelte langsomt. Lad retten tage lidt farve og tilsæt appelsinsaften samt kanel. Lad appelsinsaften koge helt ind. Hvis der ikke er børn, der skal spise af denne dessert, kan der tilsættes lidt rom eller cognac. Mens appelsinsaften koger ind, tages et ildfast fad. Hæld fersken pureen op i fadet og tilsæt frugt og nødde blandingen.

Æggehvider, saft fra citron og flormelis piskes sammen i 10 minutter til æggehviderne er helt stive og skålen med massen kan vendes på hovedet, uden at det falder ud.

Drys med hakket chokolade, mynteblade og til sidst toppes med marengs. Sæt fadet i en forvarme ovn, der har stået på grill. Lad marengsen blive gylden på toppen og herefter tages retten ud igen og serveres straks.