Gulerods-/sellerisuppe

Personer: 4

4 stk. gulerødder
½ stk. knoldselleri
1 stk. skalotteløg
1 spsk. smør
olie til stegning
2 fed hvidløg
½ stk. appelsin
4 stk. appelsiner
1 spsk. mango chutney
½ dl hvidvinseddike
2 spsk. karry
6.5 dl kyllingefond
2 dl fløde

Tilberedning

Gulerødder, sellerihoved og skalotteløg hakkes groft.
Alle grøntsager og revet appelsinskal puttes op i gryden sammen med smeltet smør og olivenolie. Grøntsagerne må ikke tage farve. Tilsæt saften fra appelsinerne med mangochutney og hvidvinseddike samt karry. Tilsæt kyllingefond. Når suppen koger skrues der ned, så retten simrer og til gulerødderne og sellerien er møre. Herefter blendes hele blandingen godt igennem i en blender. Retten koges op med fløde og med evt. mere salt og peber. Hvis suppen mangler mere syre, tilsættes mere appelsinsaft. Lad retten koge i et par minutter og servér straks.