Tykkam i hvidløg og ingefær

Personer: 4

800 g tykkam
2 stk. løg
20 fed hvidløg
30 g ingefær
½ stk. citron
1 dåse chilibønner
2 spsk. sennep
1 spsk. karry
2 spsk. mango chutney
½ l fond

Tilberedning

Løg skæres i strimler, hvidløg halveres, ingefær og citronskal skæres i strimler og chilibønner drænes.

Tykkammen frigøres af snøringen og skæres i tern. Kødet krydres med salt og peber. Varm en pande med lidt olie. Kødet brunes på alle sider. Tilsæt bønner, hvidløg, ingefær, løg, citronskal, mangochutney, karry og sennep. Lad retten simre et par minutter, tilsæt fond, lad den koge op. Læg låg på og stil retten i ovnen i 70-75 minutter i forvarmet 180 graders ovn.

Tips
Serveres med rødbede, sennep, peberrod, rugbrød og koldt smør