3 slags stegte sild - Til stegning og eddikelage

Personer: 4

12 stk. sildefileter
sennep
6 stk. skalotteløg
1 bundt dild
rugmel
vindruekerneolie til stegning
Salt og peber

Eddikelage
½ l lagereddike
½ l vand
2 dl sukker
1 spsk. sort peber
2 spsk. salt
5 stk. laurbærblade
1 stk. citron
½ stk. økologisk citron

Topping 1 - Æble/peberrodssild
2 stk. æble
4 spsk. cremefraiche
2 spsk. revet peberrod
Salt og peber

Pynt
2 spsk. peber
æble
pynt dild

Topping 2 - Appelsin/kaperssild
1 stk. appelsin
4 tsk. kapers
1 stk. løg

Pynt
basilikum

Topping 3 - Rødbedesild
4 spsk. cremefraiche
4 stk. syltede rødbeder
2 stk. løg

Pynt
karse

Tilberedning

Hak skalotteløg fint og hak dild.
Bland eddikelagen sammen og kog den op og smag den til. Lad den koge i ca. 5 min. Sildefileterne smøres med lidt sennep på indersiden. Drys med løg og dild. Luk sildefileterne. Vend dem evt. i rugmel. Krydres med salt og peber. Steg dem i vindruekerneolie ved høj varme i ca. 2 min på hver side.

Læg de færdigstegte sildefileter i et fad. Brug skal og saft fra citron og bland med de øvrige eddikelage-ingredienser. Hæld lagen over de stegte sild og lad sildene stå i et par dage og gerne længere. Så smager de bedst.

Topping 1 - Æble/peberrodssild
Bland 2 spsk. revet peberrod og æbletern sammen med cremefraiche. Smag til med salt og peber. Anret peberrodcremen på 4 af de 12 stegte sildefileter og pynt med 2 spsk. revet peberrod, æble i skiver, løgringe og dild.

Topping 2 - Appelsin/kaperssild
Anret appelsinfilet, kapers og finthakket løg på 4 af de 12 stegte sildefileter. Pynt med basilikum og server straks.

Topping 3 - Rødbedesild
Læg cremefraiche, syltet rødbede og finthakket løg på 4 af de 12 stegte sildefileter. Pyntes med karse. Serveres straks

Tips
Serveres med rugbrød, fedt, sennep og smør.