Grillet forårslaks

Personer: 4

1 stk. laksefilet
2 spsk. sød chilisauce
Salt og peber
½ bundt basilikum
½ bundt Persille
½ bundt dild

Til grillen
2 folie bakke
stanniol
optændingsvæskeblokke
kul

Tilberedning

Tænd grillen op og lad den stå til kullene er glødende. Laksen skæres ud til bøffer, men behold skindsiden. Pensles med olie og evt. chilisauce på begge sider og krydres med salt og peber.

Pensles med sød chilisauce. Drys filetsiden med krydderurterne. Laksebøfferne lægges i en dobbelt foliebakke med olivenolie i bunden. Drys bøgeflis på kullene eller lav en lille stanniolbakke og kom bøgeflisen heri. Stanniolbakken placeres direkte på de varme grillkul. Sæt derefter foliebakken med laksen på grillristen og sæt låg på grillen. Lad laksebøfferne grille i 15 min. Når laksen tages af grillen, er foliebakken helt sort i bunden, så stil den på en bordskåner eller lignende, da den er meget varm.

Når laksen løftes af foliebakken med en palet, vil skindet blive siddende i bundet, så vær forsigtig. Serveres sammen med spinat a la creme.