Blomkålsgratin med chorizopølse

Personer: 4

1 stk. blomkålshoved
1 pakke chorizopølser
2 stk. løg
4 fed hvidløg
1 tsk. dijonsennep
3 dl fløde
3 spsk. rasp
Salt og peber

Tilberedning

2/3 af blomkålshovedet laves til buketter som blancheres i letsaltet vand til de er al dente. Den anden 1/3 af blomkålshovedet hakkes fint. Chorizopølsen skæres i strimler. Løg og hvidløg skæres i skiver og sauteres af på en pande i lidt olivenolie sammen med chorizopølsen. Halvdelen af løg/chorizo blandingen hældes i et ildfast fad. Læg de blancherede blomkålsbuketter oven på løgblandingen. Kog fløde
og sennep op sammen med resten af løgblandingen og tilsæt halvdelen af de finthakkede blomkål. Krydr med salt og peber. Når fløden har kogt op, hældes flødeblandingen over fadet med løg/blomkålsblandingen. Drys resten af den rå finthakkede blomkål udover retten og drys til sidst med rasp. Sæt fadet i en forvarmet 200 grader varm ovn og tag den ud efter ca. 10 minutter.