Stegte sild

Personer: 4

12 stk. sildefileter
sennep
2 spsk. ingefær
1 bundt Persille
rugmel
olivenolie til stegning
75 g smør til stegning
Salt og peber

Eddikelage
2 dl rørsukker
½ l hvidvinseddike
½ l æblemost
½ l vand
3 stk. skalotteløg
1 spsk. sort peberkorn
1 stk. kanelstang
2 spsk. salt
5 stk. laurbærblade
1 stk. citron
2 stk. ingefær
frisk timian
½ stk. økologisk citron
revet peberrod

Tilberedning

Varm rørsukker langsomt op i en gryde. Når sukkeret er ved at smelte, tilsættes hvidvinseddiken sammen med æblemost og vand. Skær skalotteløg i ringe. Pres saft og riv skal fra citron. Riv peberrod. Tilsæt sammen med de øvrige ingredienser til eddikelage, og kog den op, og smag den til med salt og peber. Lad den koge i ca. 5 minutter. Herefter sluk for varmen og lad den stå. Imens laves sildefileterne.
Sildefileterne smøres med lidt sennep på indersiden. Drys med revet ingefær og hakket persille. Luk sildefileterne. Vend dem i rugmel og krydr med salt og peber. Steg dem i olivenolie ved høj varme i ca. 2 minutter på hver side. Smelt smør og lad det bruse op. Tag en ske og hæld smeltet smør over sildene mens de steger færdigt. Læg de færdigstegte sildefileter i et fad. Hæld lagen over de stegte sild og drys med friskrevet peberrod og lad herefter sildene stå i et par dage og gerne længere. Så smager de bedst.
Velbekomme