Brunede kartofler

Personer: 4

1 kg små kartofler
½ bundt Persille
3 stk. laurbærblade
1 spsk. peber
2 spsk. hvidvinseddike
1 stk. bouillonterning
1 spsk. salt
2 dl rørsukker
50 g smør
1 stk. økologisk klementin

Tilberedning

Kog de små kartofler i 20 minutter med de øvrige ingredienser i rigeligt vand. Hæld væden fra (men gem væden) og pil dem alle, mens de er varme.

Brunede kartofler
Varm en pande op ved jævn varme, tilsæt rørsukker og lad sukkeret smelte på panden. Ryk i panden når sukkeret begynder at smelte, så massen fordeler sig. Det er vigtigt at panden ikke er alt for varm. Pas på, smeltet sukker er meget varmt. Når sukkeret begynder at smelte og karamelisere, tilsættes smør, lad det smelte og bruse op. Tilsæt kartoflerne og vend dem hyppigt. Lige inden kartoflerne er færdigbrunede, tilsættes saften fra klementinen. Server straks.

Tips
Du kan sagtens koge kartoflerne helt som du plejer. Følger du denne opskrift, får kartoflerne blot en masse smag.