Glutenfri chokoladekage og frugttrifli

1 pakke glutenfri brownies bageblanding
3 stk. æg
100 ml vand
150 g blødt smør
3 spsk. skyr
3 dl piskefløde
1½ tsk. vaniljesukker
300 g jordbær

Tilberedning

Bland æg, olie og chokoladekageblandingen og pisk til dejen er fri for klumper og tilsæt så vand under omrøring.

Fordel dejen i en kageform på ca. 30x20cm i et jævnt lag. Bag kagen på 170 grader i ca. 25 minutter eller til du kan stikke en gaffel i kagen uden der hænger noget ved.

Lad kagen køle af og skær den ud i tern på omkring 1x1cm eller som du ønsker størrelsen. Skær jordbærrene i halve.

I en skål piskes fløde og vaniljesukker til det er en blød skum og vend herefter skyren i.

I et glas anrettes desserten med først et lag kage, så skum, så jordbær, så kage osv. Indtil du når glassets top. Slut af med et skumlag og pynt med et helt jordbær.

Tips
Har du ikke et anvendeligt glas, kan du også sagtens servere desserten ved at skære et større stykke kage og anrette på en tallerken med jordbær og skum omkring.