Scleroseforeningen
REMA 1000 støtter forskning i sclerose.
I REMA 1000s butikker er der hvert forår opstillet indsamlingsbøsser fra Scleroseforeningen, hvor vores kunder kan aflevere deres byttepenge. Det er også muligt at støtte den gode sag, ved at købe en støttestregkode eller læbepomade til 20 kr. Overskuddet fra indsamlingen går til forskning i den uhelbredelige sygdom sclerose.
14.000 danskere har sclerose, og hvert år kommer ca. 700 nye tilfælde til. Det gør Danmark til et af de lande, hvor risikoen for at få sclerose er højst. Sygdommen rammer pludseligt, og det er uvist, hvorfor nogle mennesker får sclerose. Det er typisk unge mennesker mellem 20-40 år, der rammes, og to ud af tre, af de ramte, er kvinder.
Det er stadig en gåde for forskerne, hvorfor nogle rammes af sclerose. Sygdommen kan ikke helbredes, og for over halvdelen af patienterne, findes der ingen behandlingsmuligheder. Derfor er det så vigtigt at samle penge ind til forskning i sygdommen, for forskning er eneste vej frem, hvis vi skal gøre os håb om en dag at komme sygdommen til livs.
REMA 1000 ønsker gennem samarbejdet at give danskerne mulighed for at støtte kampen mod sclerose.

