Sellerisuppe med salvie og ristede hasselnødder

4 personer

Ingredienser

1 stkknoldselleri
1 bundtbladselleri
2 stkløg
2 fedhvidløg
75 gsmør
1.5 spsksmagsneutral olie
900 mlkyllinge/hønse bouillon
4 stklaurbærblade
1 pottesalvie
2 dlfløde
1 stkCitron (saften herfra)
100 ghasselnødder
sort peber
salt

Tilberedning

  • 1

    Skyl begge slags selleri, skræl herefter knoldselleriet og skær både knoldselleri og bladselleri ud i små tern (ca 2 x 2 cm). Skræl løgene og skær dem ud i grove tern.

  • 2

    Smelt halvdelen af smørret i en mellemstor gryde sammen med løg i tern, knoldselleri, bladselleri og halvdelen af salvien. Sauter det, uden at det bliver gyldent – det tager cirka 10-15 minutter

  • 3

    Riv hvidløgene i, og kom laurbærbladene i. Lad det sautere med i 3 minutter.

  • 4

    Hæld bouillonen på, og bring det i kog. Når det koger, skrues der ned for varmen og det småsimrer i 15-20 minutter, indtil selleriet er mørt (gerne under låg).

  • 5

    Tag laurbærbladene op af gryden og hæld fløden på. Blend suppen helt glat med en stavblender. Smag den til med salt, sort peber og lidt citronsaft.

  • 6

    Mens suppen koger, ristes hasselnødderne gyldne på en varm pande. Når de er gyldne, tages de fra panden og hakkes groft.

  • 7

    Kom smør og smagsneutral olie på panden og lad det varme godt op (men uden at smørret begynder at brænde). Kom de resterende salvieblade på panden og steg dem sprøde. Vend de grofthakkede hasselnødder i det sprødstegte salvie.

  • 8

    Server suppen med salvie og hasselnødder på toppen

Tip: Hvis der er fine grønne blade på dit bladselleri, kan disse skylles og snittes fint som topping på suppen. Hasselnødder og salvie kan nemt udskiftes med andre nødder og krydderurter (eks. timian og mandler eller usaltede cashew nødder).
Sellerisuppe med salvie og ristede hasselnødder